Specialist i stålkonstruktioner
Senest har man specialiseret sig i fremstillingen af forskellige stålkonstruktioner. Salg og servicering af landbrugsmaskiner udgør dog trods det vigende marked fortsat et væsentligt element i forretningens daglige drift, og de seneste års stigene interesse for udviklingen af park- og havemaskiner herunder blandt andet motorsave, plæneklippere, buskryddere og brændekløvere - er blevet et vægtigt supplement til opgaverne, der vedrører de større landbrugsmaskiner.
VVS med kvalitet
VVS-arbejdet, der er underkastet VVS-branchens løbende kvalitetskontrol, omfatter også salg og installation af stokerfyr. Fra den velassorterede butik, som man finder ved siden af det store smedeværksted, sælges Poda-hegnsartikler, arbejdsbeklædning, haveredskaber, værktøj med mere. Fire smede er beskæftiget i virksomheden med dens alsidige arbejdsopgaver, og det omfattende administrationsarbejde, som tiden kræver, varetages nu af fru Jørgensen. Skydebjerg Smede- og Maskinforretning har gennem familien Jørgensens tid været er populært lærested, hvor ikke færre en 30 lærlinge har fået deres uddannelse.
Har du spørgsmål til os?
Kontakt Skydebjerg Smede- & Maskinforretning A/S på tlf.: 64 43 11 35.